Personlig coach og børnerådgiver i Aarhus

Louise%2BCass%25C3%25B8e.jpg

Certificeringer og uddannelser

2022: Masterspecialet Børn og Ungecoach hos Sofia Manning

2021: ICI certificeret coach hos EmpowerMind

2020: Diplom som Børnerådgiver

2017: Professionsbachelor som Socialpædagog


Erhvervserfaring

2023 - Gæsteunderviser på VIA University College, Aarhus

2021 – Selvstændig børnerådgiver og coach

2017-2020: Socialpædagog, pædagogisk vejleder og koordinator for specialteam på skole i Aarhus kommune

2016 – 2017: Socialpædagog på børnehjem i Aarhus kommune

Kurser

2019: Fri for mobberi

2018: Konflikthåndteringskursus

Jeg brænder for at hjælpe dig med, at du finder ro og styrke i den du er, så du kan indgå i dine betydningsfulde relationer med det overskud og nærvær som du ønsker.

Jeg brænder for at hjælpe dig med at skabe det liv du trives i. Jeg brænder for at hjælpe dig eller din familie med, at du/I finder ind til de bærende værdier, og at støtte dig/jer til at finde håndterbare og meningsfulde løsninger på din/jeres situation, så du/I igen kan anvende værdierne som guide for valg i livet.

Den røde tråd mellem børnerådgivning og coaching

Som selvstændig coach og børnerådgiver, er mit fokus på menneskers udvikling fra nutid til fremtid. Jeg arbejder med hele familier i børnerådgivning og i 1-1 coaching med unge og voksne.

Børnerådgivning og coaching er nøje sammensat under samme paraply hos mig, fordi de to samtaleformer har deres udspring og fundament inden for den samme videnskabelige tilgang til samtaler. De to former for samtaler kan derfor også kombineres hvis I vurderer, at dette vil gavne jer.

Både børnerådgivning og coaching har deres fundament inden for den løsningsfokuserede, narrative og systemiske tankegang og metode.

Det betyder at begge tilbud arbejder fra din nutid mod din fremtid. Vi kigger på den situation du står i, dit ønske for forandring og du får redskaber og teknikker til, at komme frem til det mål du ønsker.

Tilgangene har også fokus på, hvordan du skaber en fortælling med sproget om dig selv, din familie og din historie, samt fokus på de overbevisninger du har og skaber om dig selv og dine omgivelser.
Både børnerådgivning og coaching ser hele vejen rundt om din situation og berører alle de områder af dit liv, der giver mening i forhold til den udfordring du er havnet i, og det mål du gerne vil hen til.

Det er netop derfor de to ting giver så fin mening at tilbyde under samme paraply.

Jeg tilbyder online og udekørende coaching og børnerådgivning - en fleksibel løsning for dig

Foraeldreraadgivning.jpg
 
 
Boern-skilsmisse.jpg

Hvem henvender jeg mig til ?

 

Børnerådgivning

I børnerådgivning henvender jeg mig til familier med børn i skolealderen, 5 år +

Jeg henvender mig til forældre, der ønsker at afholde familiesamtaler og modtage rådgivning til, at hjælpe deres barn til en øget trivsel.
Jeg henvender mig til forældre, der ønsker at inddrage deres barns perspektiv i vejen til de gode løsninger.

Jeg henvender mig til forældre der ønsker forældrerådgivning i forhold til deres familiesituation.

Personlig Coaching

Jeg henvender mig til voksne der har brug for og ønsker et individuelt forløb, med fokus på deres ønske og behov for udvikling.

 

Ungecoaching

Ungecoaching er for unge mellem 15-18 år. Det er et sted hvor de kan få kvalificeret støtte, lette deres hjerte, genfinde ressourcer og styrke sig selv til at klare hverdagen.